Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 13. oktober 2011

Mexikansk pastafad med vegetariske aner

Den ene af yndlingstøserne er flyttet tilbage til Aalborg igen og det er bare så skønt at vi er samlede igen :)  Vi har allerede set hinanden to gange i den her uge. Nu skal vi bare lige have kickstartet madklubben igen, men det har vi også så allerede så småt planlagt.
Om en uges tid stikker vi også en weekend ned over grænsen til hygge og shopping :) Jeg har før spurgt efter tips, ideer og gode råd vedrørende Flensborg, men hvis der er flere derude der har noget at byde ind med så sig endelig til! Jeg er så småt ved at løbe tør for mit mørke Callebaut chokolade som jeg normalt køber i Metro, men er det nogen der ved om det er billigere i f.eks. Citti Grossmarkt? eller hvad jeg generelt skal holde øje med i den butik? Min liste lyder bl.a. sådan her:

- Callebaut chokoladeknapper
- Kastanie creme
- Fluff
- kondenseret mælk
- nødder
- Krymmel!

Listen er vist rimelig uendelig og umulig at skrive ned her, men den er bestemt åben for nye forslag. Undtagen currywurst og curryketchup, det trækker jeg dog grænsen ;)

Nå, jeg ville egentlig noget helt andet med det her indlæg. Jeg er nemlig god til at glemme billeder på de forskellige SD kort til mit kamera og jeg har simpelthen ikke kunne finde de her billeder før nu! De er fra engang jeg havde besøg af en af yndlingstøserne til hygge og hundelegestue. Det var også en god mulighed for at afprøve Santa Marias vegetarian taco mix med soyaprotein. Daniel og min veninder troede faktisk at der var kød i ;) jeg fortalte dem nemlig først hvad det var bagefter.


Mexikansk pastafad med vegetariske aner
- 2 poser Vegetarian Taco Mix fra Santa Maria
- 1 dåse flåede tomater, blendet
- 4-5 dl vand
- 250 g. nykogt pasta
- 250 g. ost (jeg brugte en blanding af mozzarella og cheddar, jeg havde liggende)

1. Bland taco mix, tomat og vand i en gryde og lad det småkoge i 3-4 min.
2. Bland "kødsaucen" sammen med kogt pasta, hæld det i et fad og dæk med ost.
3. Bag pastafadet ved 200 grader i 20-25 min.

Note: Som sagt var det ingen der opdagede at der ikke var kød i ;) Det smagte godt og mindede også en del om kød i konsistens i den her ret. Det er også rigtig positivt at der er så let at opbevare og at der er en ret der hurtigt kan bankes sammen en aften hvor der ikke rigtig er blevet taget stilling til aftensmaden. Den kunne også være god med majs og msåke lidt rød peberfrugt i hvis man har det på lager :)


Det er altid godt med en undskyldning for at bruge sine fine Le Creuset skåle

Pastafadet blev serveret med nachos, guacamole, creme fraiche og nacho rolls med sweet tomato. De sidste kunne jeg virkelig godt gå hen og blive forfalden til! De er så gode med guacamole.

5 kommentarer:

heidi sagde ...

Ved ikke om du har set mit svar på min egen blog, men det var i Metro jeg købte Callebaut, efter tip fra dig :-) Men jeg hører meget gerne om det, hvis du kan finde det billigere i Citti - for to uger siden kostede det knap 250 kr. for 2,5 kg i Metro.
I Citti skal du helt klart kigge efter eddiker, olier og marinader, hvis det interesserer dig - de har nærmest alt!
Du har nødder på sedlen, og det ville jeg også gå efter, sammen med mandler og cashewnødder. Sidst vi var der, havde de en fyld-selv station, hvor man godt kunne få proppet så mange nødder i, at det blev billigere end hjemme.
Jeg tror også de har en del spændende indenfor mel/kerner/gryn osv. - og hvis man bruger mange krydderier og har god plads, så kan det godt betale sig med de store pakker med ca. 1 kg eller mere (men Metros plasticbøtter er vist også ok i størrelse og pris).
Det var lige mine bud - er spændt på at se hvad du får købt!

MissMuffin sagde ...

Hov.. Havde slet ikke tænkt på, at de der skåle kan tåle at komme i ovnen, men det kan alt fra LeCrueset jo nærmest.
Jeg har jo en rød skål, så det skal da lige huskes!

Lækresager sagde ...

Det ser virkelig lækkert ud!
Jeg må prøve de der nacho rolls snart, har ofte set dem og tænkt at de skulle prøves en dag, måske imorgen? :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Heidi: jeg havde ikke lige set det :) haha der kan man se hvor godt jeg husker. Jeg håber det er lidt billigere end metro, jeg skal nok lige give lyd med om det kan betale sig :) det lyder bare så spændende med alle de rare ting i citti!

MissMuffin: det kan de nemlig ;) og så er de dekorative

Lækresager: Tak :) jeg kan ihvertfald rigtig godt lide dem.

Kristine L. Hansen (CookieCrumble) sagde ...

Uuuhf Line - rigtig god tur til det tyske! Håber du får købt en masse gode ting, og glæder mig til at få dem at se alle susammen :)

Hvis du støder ind i en ROSE TYL, så må du gerne snuppe den med hjem til miiiiig :D

Send en kommentar