Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 18. september 2012

Brombærkage på den enkle måde

Jeg tilbragte min søndag, min eneste weekendag, sammen med Daniel, Pixi og forældrene ude på gården. Det er så rart for Pixi at kunne rende rundt uden for, specielt lige for tiden, da vores lejlighed er pakket helt ind i stillads og håndværkere! Næ så hellere en tur på gården :)

Lige nu strutter brombærene rigtigt. Det er synd og skam at lade dem gå til spilde, så derfor fik vi lige plukket en portion til aftenens dessert. Buskene har godt nok ikke givet lige så godt som de plejer, lidt har også ret :) kagen er så nem, så nem og tager få øjeblikke og få ingredienser at røre sammen. Bærene kan udskiftes med hindbær, bærblandinger, ferskner, æbletern osv og der kan tilsættes lidt mandler, revet marcipan mm.

Formen jeg brugte var lige lille nok, men en standart tærteform med høj kant /springform er sikkert ganske fint.

Brombærkage
300 g brombær
4-5 spsk sukker
2 store æg
150 g sukker
110 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
korn af 1 vaniljestang

1. Hæld bær i fad/form, drys 4-5 spsk sukker over og ved det let rundt.
2. Pisk æg og sukker luftigt sammen med vanilje og vend mel og bagepulver i.
3. Hæld dejen over brombærene og bag kagen ved 180 grader i 35 minutters tid. Kagen skal være ret gylden. Tjek om den er helt gennembagt i midten med en kødnål/grillspyd.

Der blev også produceret 9 liter kraftig frugtsaft i tutti-fruttien :) Den består af æble, ribs, brombær, hyldebær, kirsebær og blommer af egen avl ;) Det smager skønt koldt, varmt og som frugtsuppe med fløde. Jeg glemte desværre at tage billeder af hele processen, ihvertfald med et ordentligt kamera. Der ligge dog et par billeder på instagram: MadMedHjertet :)



14 kommentarer:

Helle sagde ...

Den kage ser godt nok lækker ud!
Kan opskriften bruges til muffins, eller er dejen for flydende?
Og hvor meget hæver den?

Får gæster på lørdag og leder efter en hurtig opskrift og det lyder den der godt nok til at være. :)

Anonym sagde ...

Mums, sikke en lækker brombær basse! Den ser skøn og luftig ud! Tak for opskrift og ha en dejlig dag

Piskeriset sagde ...

Smuk kage - brombær gør sig rigtig godt i bagværk :-)

Agnethe - about a girl sagde ...

Hvor ser det bare lækkert ud Line! :D Ihh altså jeg gad godt have en saftkoger, men har skisme ikke rigtig mere plads i mit køkken, så medmindre sådan en begynder at svæve kan jeg vidst godt skyde en hvid pil efter den indtil videre... Lyder rigtig dejligt med en tur på gården!

MariaSilje sagde ...

mmmh, den ser da bare alt for lækker ud!

//Maria Silje
www.hairbymariasilje.dk

Miranda sagde ...

Hej Line. Hvilket kamera plejer du at tage dine billeder med?
Kh Miranda

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser det godt ud - elsker tærte, særligt med brombær. Og en god gang creme fraiche <3

- Anne

Anonym sagde ...

Er der ikke smør eller andet fedtstof i dejen?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Helle: Jeg tror måske det bliver noget snask, men den kan evt. laves i ramekiner :) den hæver ca 2-3 cm

Monstercircus: Den er nemlig ret lækker og luftig :) god aften

Piske: Det gør de helt bestem :) jeg elsker brombær!

Agnethe: den er rigtig nem og lækker :) sådan en saftkoger er også bare guld, hvis man altså har pladsen jo ;)

MariaSilje: Det kan du også tro den er ;)

Miranda: Jeg bruger som regel mit Canon Eos 1000D :)

Anne: Brombr+tærte+creme fraiche er bare en vinder ;)

Anonym: Nej ingenting :)

Anonym sagde ...

Har lige lavet denne kage og den smagte fortræffeligt! Kan kun anbefales! :D

Anonym sagde ...

lavet kagen 2 gange nu og den er et hit her hjemme og ved vennerne

Anonym sagde ...

Vil den kunne laves med frosne bær?

Carina sagde ...

Den er fantastisk - har bagt den et par søndage til kaffen og har den netop nu i ovnen x med 3, som bradepandekage til høstfest. Er spændt på resultatet. :)

Anonym sagde ...

kagen er meget tør, den mangler noget fedt stof evt smør.. eller måske lidt mælk så den ikke er så tør i smagen

Send en kommentar